Bæredygtighed

Bæredygtigt og økologisk børnetøj

    Loopdeloop ønsker at integrere sociale og miljømæssige hensyn i sit arbejde. Derfor er alt vores børnetøj bæredygtigt. Loopdeloop har fokus på bæredygtighed i hele processen fra miljømæssig forsvarlig produktion til ordentlige arbejdsforhold og overholdelse af menneskerettigheder.

    Vores børnetøj er lavet af blød, økologisk bomuld, så tøjet føles rart for barnet at have på, og tøjet er fri for skadelige kemikalier.

    Loopdeloops materialer er GOTS-certificerede. GOTS er den mest brugte certificering inden for økologiske tekstiler.

    1. Loopdeloops krav til leverandører

    Vores tøj bliver primært produceret i Østen. Vi sætter krav til vores leverandører om, at de skal overholde menneske- og arbejdstagerrettigheder, og at de ikke må bruge børnearbejde.

    Vores etiske regler, såkaldte code of conduct aftaler, indeholder også forbud mod korruption.

    Loopdeloop sætter krav til vores leverandører om, at de i deres produktion skal tage hensyn til miljøet og i øvrigt overholde alle internationale og nationale miljøkrav. Det er vigtigt for os, at vores leverandører er certificeret med miljømærke som GOTS (Global Organic Textile Standard).

    Da vores tøj bliver produceret i Østen, kan vi ikke dagligt kontrollere vores produktion. Vores samarbejde med vores leverandører er derfor baseret på de krav, vi stiller, kombineret med løbende kommunikation og gensidig tillid.

    2. GOTS-certificering

    Loopdeloop lægger stor vægt på bæredygtighed, hvorfor vi har valgt, at alt vores børnetøj skal være bæredygtigt. Vores leverandør er bl.a. certificeret med GOTS mærket, som står for Global Organic Textile Standard. GOTS er en international mærkningsordning for økologiske tekstiler og dækker hele kæden fra høst af råvarer gennem miljømæssig og social ansvarlig produktion til det færdige produkt.

    GOTS standarden kræver, at tekstilerne skal bestå af mindst 70 procent økologisk certificerede naturlige fibre.

    3. Ingen spild 

    Vi arbejder også for, at Loopdeloops børnetøj kan genanvendes. Det tøj, som vi ikke genanvender, donerer vi til Red Barnet. Vi er glade for, at Red Barnet har sagt ja til at modtage det børnetøj, som vi ikke kan genanvende. Red Barnet sælger bl.a. børnetøj i deres butikker rundt omkring i landet. Overskuddet går til udsatte børn i Danmark.